Scott C. Parks debutalbum, Crossing the Line, er et råt, dybt personligt værk, der
lander med stille selvbevidsthed og ubestridelig autenticitet.

Scott lod dette album udfolde sig naturligt, og skabte en eklectisk, men fokuseret indie-rockalbum,
fri for genreforventninger. Der er en varme og løssluppenhed her - tænk på Wilcos Yankee
Hotel Foxtrot og tidlige Pavement, men med en melodisk sans, der trækker fra Nirvana og tidlige
Sheryl Crow.

Hver sang føles som en levende, opført med samarbejdet af en velolieet band i stedet for en poleret
studiomaskine. Og selv om Scott hentyder på indflydelse fra John Frusciante til Courtney Barnett,
lyder albummet tydeligt hans eget, grundlagt i personlige historier og præget af en vilje til at følge
musikalsk instinkt frem for trend.

Albumtitlen Crossing the Line bærer flere lag, hver undersøgt med lyriske nuancer. Den første
halvdel af albummet handler om den praktiske slagsmål af dagligliv og menneskelig erfaring, krydser linjen
fra ungdom til voksenliv, mens den anden halvdel handler om overgangen fra tro til skeptik. Det er
dybt selvbiografisk, men aldrig fremmedgørende, Scotts refleksioner er specifikke, men universelt resonerende.

En af de mere poetiske tråde kommer fra hans familiale maritime tradition. “Crossing the line” henviser ikke kun til personlige trin, men også til en gammel handelsflådes ceremoni for sømænd, der krydser linjen
ved ekvator, hvor rollerne bliver omvendt og traditionerne hægtet.

Åbnings- og sidste single ‘Rose Pink Sky’, er en meditation over sjælekrævende rutiner i voksenlivet,
arbejde på en dagligdag, jagte efter finansiering, holde fast i kreative drømme gennem træthedens tåge. Teksterne er fyldt med humor (en stor ‘Don’t Stop Believin’’ joke i vers to) og guitar-soloen er, ifølge Scotts ord, “som en slagskydebankevægning”, eksalterende, eksplosiv og dybt tilfredsstillende.
‘Come Back To Me Dead’ håndterer mest poengent Scotts tab af tro og bliver albummets tema centrum: “‘med alle de kristne tilskuere, himlen hangende på en tråd / Jeg gav
mit liv til Jesus og det kom tilbage til mig død”.
Det, der gør Crossing the Line særligt, er, hvordan det føles ubesværet. Scott C. Park prøver ikke at imponere
dig med studioteknik eller poetisk grandstanding. Han fortæller blot sin historie, om det er om tab af tro, at slippe af med komfort eller at skrive en guitar-solo, der lyder som at skree til Hebridernes vind, og inviterer dig til at finde din egen refleks i det.
Social Medie

link til kunstners Spotify-konto
Scott C. Park